Berthe Morisot

I en tid, hvor kvinder hverken havde adgang til kunstakademier eller måtte male i det offentlige rum, var Berthe Morisot med til at grundlægge impressionismen. Hun blev en af kunstretningens mest fremtrædende figurer og udstillede sammen med Monet, Renoir og Degas. I sine værker skildrede hun kvinden med stor følsomhed og gav hende karakter, mens hun udviste et ganske særligt talent for farver. Alligevel opnåede hun aldrig den samme anerkendelse som de mandlige impressionister, selvom hun måske var en af kunstretningens dygtigste og mest fremsynede malere.

Berthe Morisot kommer til verden d. 14. januar 1841. Sammen med sin søster Edma vokser hun op i en velhavende parisisk familie.  Allerede som unge udviser de to søskende et særligt talent for at male. De ønsker begge at dygtiggøre sig inden for malerkunsten, men kvinder har endnu ikke mulighed for at studere på landets kunstakademier. Heldigvis støtter Berthes mor op om sine døtres ambitioner og giver dem lov til at få en privat kunstnerisk uddannelse. De studerer hos nogle af tidens dygtigste kunstnere – bl.a. maleren Jean-Baptiste-Camille Corot, der hjælper de to unge malere med at udvikle deres evner indenfor friluftsmaleriet. De værker, Berthe Morisot skaber på denne tid, vælger hun dog senere at tage afstand fra. I 1864 får de to lov til at udstille på selveste Parisersalonen. Deres kunstneriske karriere blomstrer. Det til trods, tvinges Edma allerede i 1869 til at opgive sin kunstneriske drøm, da hun bliver gift. Berthe Morisot skal dog fortsætte til at blive en af 1800-tallets mest fremsynede og talentfulde kunstnere.

Mødet med Manet

I 1864, da Morisot udstiller på Salonen, sker der noget, der skal blive skelsættende for resten af hendes kunstneriske rejse. Gennem en fælles bekendt møder hun den avantgardistiske kunstner Edouard Manet. Det bliver starten på et langt venskab og kunstnerisk partnerskab. Manet åbner Morisots øjne for en helt ny måde at male og anskue kunsten på. Han er samtidig vildt fascineret af hendes enorme udtryksfuldhed og maler hende flere gange. I deres partnerskab er de – på trods af deres forskellige køn – med til at præge og udvikle hinanden kunstnerisk.

Berthe Morisots rolle i Impressionismens grundlæggelse

Det er også Manet, der introducerer Berthe Morisot til Batignolles-gruppen. I gruppen møder hun senere så berømte kunstnere som Claude Monet, Edgar Degas og Pierre-Auguste Renior. Sammen lægger de kimen til den nye kunstretning, der skal blive kendt som impressionismen. På trods af sit køn anses Berthe Morisot for at være en af impressionismens helt centrale grundlæggere. I 1874 hjælper hun med at organisere den første impressionistiske udstilling i Nadars atelier i Boulevard des Capucines. Her udstiller hun side om side med gruppens mandlige medlemmer. Senere gifter hun sig med Manets bror Eugène og deres kommende hjem bliver et yndet mødested for gruppen af impressionister – samt et kærkomment tilflugtssted for yngre digtere og musikere. 

En kvindelig kunstners begrænsninger

I 1878 får gruppen af impressionister et andet centralt kvindeligt medlem, Mary Cassat, der bliver Morisots tætte veninde. De to er eksempler på kvinder, der stik imod alle odds formår at udleve deres kunstneriske drøm. Samtidig mærker de også begrænsningerne ved at være kvindelige kunstnere. Da den offentlige og politiske sfære er forbeholdt mænd, må Morisot og Cassatt holde sig til mere hjemlige motiver. 

Selvom Morisot holder sig til at male motiver, der i samtiden er acceptabelt for en kvinde, så er hun stadig en del af en ung, progressiv kunstnergruppe. En gruppe, som de konservative kritikere ikke så let på – og som kvinde var Berthe Morisot et let offer for kritik. En kritiker nævner i en anmeldelse af gruppens udstilling i 1876: “…Der er en kvinde i gruppen, som i alle andre kendte bander. Hendes navn er Berthe Morisot, og hun er en mærkværdighed. Hun klarer at meddele sig med en vis feminin ynde trods hendes udbrud af delirium” (Hill, 1993, p. 147). Gruppens mandlige medlemmer er rasende over den hårde kritik af Morisot. Men ifølge Renoir ler hun selv blot af de hårde ord og fortsætter med at male.

Skildringen af kvinden som et helt menneske

Til trods for kritikken holder Morisot fast i troen på egne evner. Hun formår at bruge datidens begrænsninger af den kvindelige kunstner til sin egen fordel. Hun maler smukke og levende portrætter af det fashionable overklasseliv, af hendes familie og mest af alt; af kvinder ligesom hende selv. I hendes værker får vi indblik i kvindernes verden og følelsesliv. De skildres som mangefacetterede individer, der i nogle værker får lov til at vise deres sårbarhed, nervøsitet og tvivl. Mens de i andre værker fremstår som selvsikre og mere uafhængige individer, der får lov til at stråle – i takt med, at kvinderne får flere muligheder i samfundet. Disse motiver skal hun senere blive rost for. 

Morisots særlige talent for farver

I 1878 bliver Berthe Morisot mor til datteren Julie. Men graviditeten og fødslen gør, at hun må skrue ned for sit kunstneriske virke i en periode. Hun er dog allerede i gang med at male igen sommeren efter. Her kaster hun sig igen over friluftsmaleriet, mens Julie er ved hendes side. I denne periode udforsker hun en ny og mere flydende maleteknik. Hun begynder at male med mere løs hånd og hurtige bevægelser, og motiverne flyder mere sammen med sine omgivelser. På det blanke lærred starter hun med at påføre et væld af farver, for derefter at behandle dem med pensler i forskellige bredder. Hun bruger de dynamiske og meget varierende penselstrøg til at indfange det levende og flakkende sollys og vække billedet til live. Morisots helt særlige måde at male på, resulterer i stor ros, da hun i 1880 udstiller på endnu en impressionistisk udstilling – blot 2 år efter Julies fødsel. Anmelderne er især begejstrede for Morisots særlige talent for farver. 

Berthe Morisots eftermæle

Morisot bliver igennem resten af sit liv ved med at udvikle og genopfinde sig selv som kunstner. Så meget, at hun i 1890’erne nærmest bevæger sig mod symbolismen. Hendes liv får dog en alt for tidlig ende, da hun i 1895 dør af en lungebetændelse. 

Som kvinde oplever Berthe Morisot aldrig at få sin fortjente anerkendelse. Hendes kunst overses og bliver glemt. Mens mandlige impressionister som Monet, Degas og Renoir sent i livet hyldes for deres kunstneriske kunnen og fremsynethed. Igennem hele sit liv var Berthe Morisot dog aldrig i tvivl om sine egne evner og ønskede en større anerkendelse af sit eget og de øvrige kvindelige kunstneres talent. I 1890 udtaler hun: 

“Jeg tror ikke, der nogensinde har eksisteret en mand, som behandlede en kvinde ligebyrdigt. Og det er ellers det eneste, jeg ville have bedt om – for jeg ved, at jeg er lige så meget værd, som de er” (Berthe Morisot, 1890). 

Der skulle gå mere end et halvt århundrede, før verden fik øjnene op for Berthe Morisots helt særlige talent. Men i dag er hun igen at finde på museumsudstillinger rundt omkring i verden, hvor hun endelig får den anerkendelse og opmærksomhed, som hun fortjener.

Køb Berthe Morisot plakater hos Artvision

Hos Artvision holder vi meget af Berthe Morisots kunstværker. Blandt andet værket “The Artist’s Sister at a Window”, der er et følsomt portræt af Berthes søster Edma efter, at hun har måttet opgive hendes kunstneriske drøm. Lige nu kan du få dette værk og 3 andre af Morisots andre mesterværker som plakater hos os. Se vores fulde udvalg af Berthe Morisot plakater herunder. 

Kildeangivelse:

Frederiksen, Finn Terman (2024): Berthe Morisot, Den Store Danske [Online], Available at: https://lex.dk/Berthe_Morisot (Accessed 02-06-2025).

Frederiksen, Finn Terman (2024): Mary Cassat, Den Store Danske [Online], Available at: https://lex.dk/Mary_Cassatt (Accessed 02-06-2025).

Hessel, Katy (2024): Historien om kunst uden mænd. Oversat af Ulla Oxvig. Lindhardt & Ringhof Forlag A/S

Hill, Ian Barras (1993): Den Store Bog om Impressionisterne. Oversat af Dorthe Falcon Møller. København: Forlaget Søren Fogtdal AS

National Museum of Women in the Arts (2025): Berthe Morisot. nmwa.org. Available at: https://nmwa.org/art/artists/berthe-morisot/

Ordrupgaard (no date): IMPRESSIONISMEN OG DENS OVERSETE KVINDER. ordrupgaard.dk. Available at: https://ordrupgaard.dk/udstillinger/impressionismen-og-dens-oversete-kvinder/

Billedet af Berthe Morisot i starten af artiklen er fra 1850. Hvem, der har taget det, er ukendt. Det er ‘public domain’ og derfor udenfor ophavsret.