Helene Schjerfbeck

Helene Schjerfbeck er den kvinde, der bragte det moderne gennembrud til Finland. Hendes kunst er nyskabende i sin blanding af kunstretninger. Samtidig rummer den en dybde, en tænksomhed og et nærvær, som få andres. Alligevel skulle der gå mange år, før verden fik øje på hendes talent. Ja, selv hendes hjemland havde svært ved at acceptere den avantgardistiske kunstner, der vendte hjem fra Paris.

Helene Schjerfbeck kommer til verden d. 10. juli 1862 i Helsinki, Finlands hovedstad. Hun får det fulde navn Helena Sofia Schjerfbeck og vokser op i et finlandssvensk hjem. Allerede fra barnsben har hun en kunstnerisk interesse, og som blot 11-årig kommer hun ind på Den Finske Kunstforenings tegneskole. Helene Schjerfbeck har fået den ganske særlige mulighed, da Finland som det første land i Vesten tillader kvinder adgang til en tegneskole. Den første tegneskole åbner dørene for kvindelige elever i 1846 i byen Åbo, og 2 år senere sker det samme i Helsinki.

Schjerfbecks parisiske eventyr

I 1880 får den kun 18-årige Helene Schjerfbeck et rejsestipendium og tager toget til Paris for at studere. Schjerfbeck udlever den parisiske kunstnerdrøm i en loftslejlighed på Rue Baigneux nord for den smukke Sacré Coeur kirke sammen med en anden kunststuderende. Hun går først på privat akademi hos Madame Trélat de Lavigne og starter derefter på Académie Colarossi. Hun lader sig også inspirere af tidens store kunstneriske strømning: Impressionismen. Her tager hun de farverige, flimrende og sansemættede penselstrøg, der opløser billedrummets illusion og gør dem til sine egne. Hun gør det ofte ved at lade enkelte områder af billedet stå uberørte hen.
  Blandt de fremmeste impressionister på denne tid finder vi Berthe Morisot, Édouard Manet og Edgar Degas. Vi på Artvision holder meget af alle tre. Edgar Degas værker er allerede at finde som plakater hos Artvision, mens vi arbejder på også at få den store kvindelige kunstner Berthe Morisots værker omdannet til plakater.

I sin fritid nyder Helene Schjerfbeck det pulserende franske kulturliv i fulde drag. Hun elsker at besøge museer, tage i operaen eller til koncerter. Hun er en del af en bevægelse. “I Paris fik kvinderne luft under vingerne” (Alfort mfl., 2024, s. 29). Her havde de unge kvindelige kunstnerspirer fra Norden mulighed for at slippe de traditionelle og patriarkalske rammer hjemme. De kunne leve og male, som de ville – uden at tænke på mændene. 

I 1889 deltager Helene Schjerfbeck i Verdensudstillingen i Paris. Hun har den store ære at vinde en bronzemedalje for værket Rekonvalescenten. Med sin sejr viser Helene Schjerfbeck, at hun i sin kunst virkelig har forstået det moderne gennembruds måde at male på. Maleriet er et eksempel på Schjerfbecks naturalistiske periode. Men selvom billedet er naturalistisk rummer det avantgardistiske undertoner, der bestemt ikke blev så vel modtaget i Finland som den fremsynede kunstnerby Paris.

Schjerfbecks dybt originale malestil

I 1892 flytter Helene Schjerfbeck tilbage til Finland. Efter en kort periode som tegnelærer på sin gamle skole, vælger hun at trække sig tilbage. Hun flytter sammen med sin mor til den fjerntliggende by Hyvinge og isolerer sig mere og mere. Det er i denne periode, hun finder ind til sin unikke og modernistiske malestil, som vi holder så meget af i dag. 

I sin isolation kigger hun indad. Hun maler sig selv og de omgivelser og landskaber, der omgiver hende. Værkerne rummer en enorm dybde. De er “en rejse ind i tingenes og sjælens indre dybder, som ikke er set tidligere” (Gade, 2017). Hun undersøger menneskets indre og sin egen ældningsproces, samtidig med, at hun stadig maler med en helt særlig inderlighed og nerve. Helene Schjerfbecks selvportrætter er “i lige dele dialog med renæssancens store mestre og modernitetens nybrydende opløsning af billedrummet” (Gade, 2017) og “…viser en både selvsikker og undersøgende kunstner.” (Gade, 2017). 

Kunstnerens inspirationskilder

Helene Schjerfbecks kunst er nu langt mere abstrakt og enkel. Det skyldes blandt andet, at hun er inspireret af det japanske træsnit. Hun fascineres af dets enkelthed og den særlige rumlige virkning, mange af værkerne har. Hun blander det med en farvepalette af rødt, gyldent, sort og hvidt, som hun har set hos den spanske billedkunstner El Greco. Hun inspireres, men gør det altid til sit eget. Det er kendetegnende for Helene Schjerfbeck; fra hendes naturalistiske periode, over til hendes første møde med impressionismen til senværkets mere stiliserede og ekspressive udtryk med farven i fokus. 

Kvinden, der bragte modernismen til Finland

Helene Schjerfbeck (f. 1862- d.1946) var med sin dybt originale, modernistiske kunst den maler, der for alvor bragte det moderne gennembrud til Finland. Der skulle dog gå mange år, før hun modtog sin fortjente anerkendelse. Først i 1917 fik hun sit længe ventede gennembrud i sit hjemland – hele 28 år efter hendes flotte placering på Verdensudstillingen i Paris. Starten på Helene Schjerfbecks gennembrud og efterfølgende flotte karriere blev kunstnerens første soloudstilling i Helsinki, som hun havde skabt i tæt samarbejde med vennen og kunsthandleren Gïsta Stenman. 

Helene Schjerfbecks kunst er i dag internationalt anerkendt og eftertragtet. Hendes værker siges at være blandt de dyreste værker skabt af en finsk kunstner. Der skulle dog gå mange år efter kunstnerens død i 1946, før verdenen for alvor fik øjnene op for hendes kunsts “internationale (…) udsyn og påvirkning og udpræget finske (…) introverte melankoli. “ (Gade, 2017)   

Køb Helene Schjerfbeck plakater hos Artvision

Hos Artvision holder vi meget af Helene Schjerfsbecks enkle, eftertænksomme værker, der emmer af nærvær og sprudler af farve. Du kan derfor få Helene Schjerfsbecks smukke værker som plakater hos os. Blandt vores Helene Schjerfbeck plakater finder du bl.a. den meget populære og smukke Circus Girl. Se vores fulde udvalg af Helene Schjerfbecks plakater herunder. 

Kildeangivelse:

Alfort, S., Østergaard, C.H. & Obrist, H.U mfl. (2024): “AGAINST ALL ODDS – Historiske Kvinder og Nye Algoritmer”, Danmark: SMK Forlag

Gade, Rune (2017): “Helene Schjerfbecks værker er på én gang internationale i deres udsyn og udpræget finske i deres introverte melankoli”. Information. 2. december 2017 [Online]. Available at: https://www.information.dk/moti/2017/12/helene-schjerfbecks-vaerker-paa-gang-internationale-udsyn-udpraeget-finske-introverte-melankoli (Accessed 06-11-2024)

Hedin, Gry (2024): “Helene Schjerfbeck”, Den Store Danske [Online], Available at: https://lex.dk/Helene_Schjerfbeck (Accessed 06-11-2024).

Billedet i starten af artiklen er fra ca. 1890. Hvem, der har taget det, er ukendt (Centralarkivet för bildkonst). Det er ‘public domain’ og derfor udenfor ophavsret.