Hilma af Klint

Svenske Hilma af Klint er en banebrydende kunstner indenfor det abstrakte felt. Allerede i 1906 udviklede hun et abstrakt formsprog, før mandlige pionerer som Wassily Kandisky, Piet Mondrian, Kazimir Malevitj. Værkerne blev dog til i alt hemmelighed – og der måtte gå hele 42 år efter kunstnerens død, før Hilma af Klints ikoniske værker så offentlighedens lys. 

Hilma af Klint er en af Sveriges mest betydningsfulde kunstnere. Hun kom til verden i 1862 og voksede op i Stockholm, mens hun tilbragte alle sine somre omgivet af den smukke natur på øen Adelsö i Mälaren. Sidst i 1800-tallet blev det for alvor muligt for kvinder at forfølge deres kunstneriske drøm. Kvinder fik nemlig adgang til kunstakademierne – og Hilma af Klint var blandt de første optagede. Efter at have modtaget undervisning i maleri på Tekniska skolan, blev hun optaget på det svenske Konstakademien i 1882. 

Allerede som ung uddannet kunstner blev Hilma af Klint anerkendt for sit talent. Hun opnåede stor succes med sine portrætter og landskabsmalerier, som hun havde lært at male på sin uddannelse. Hvad verden endnu ikke vidste var hvilket særegent og banebrydende formsprog, Hilmas kunst få år senere skulle udvikle sig til. Et formsprog, der danner rammen for kunstnerens mest berømte værker. Et formsprog, der gik forud for sin tid og først så dagens lys mange år efter kunstnerens død. 

Den åndelige inspiration

Allerede fra en ung alder havde Hilma af Klint en interesse for det spirituelle. I 1896 dannede hun gruppen “De Fem” sammen med Anna Cassel, Cornelia Cederberg, Sigrid Herman og Mathilda Nilson. Gruppen blev skabt for at danne et fællesskab omkring det spirituelle. Et sted, hvor de sammen kunne udforske det, der ligger hinsides vores verden. Gruppen benyttede trancer eller trancelignende tilstande til at kommunikere med det hinsides og fremmane tekster og tegninger på baggrund af denne særlige kontakt. Hilma af Klint og gruppen “De Fem” var dog langtfra de eneste, der var optagede af det spirituelle. I tiden var der en stor interesse for det spirituelle og okkulte blandt kunstnere og forfattere. 

Hilma af Klints særegne formsprog

I 1906 begyndte Hilma af Klint at udvikle det formsprog, som hun er så kendt for i dag. Det er her, hun begynder at inkorporere sin interesse for det åndelige og spirituelle i hendes værker. Hendes kunst udvikler sig til at blive langt mere abstrakt, og hun benytter en helt anden og nærmest sprudlende farveskala. Hun maler f.eks. det, hun kalder for “Malerier til templet”. Allerede i titlen fornemmer vi en forbindelse til det spirituelle. Hilma vælger den samlede betegnelse for værkerne, for at indikere en sammenhæng mellem dem. Alle er de en del af et større hele. Derudover afspejler titlen, at kroppen, ifølge Hilma af Klint, kunne ses som et tempel for sjælen. Det gennemgående tema for værkerne er nemlig evolution og hver især formidler de forskellige aspekter af menneskets evolution.

Værker der synliggør det, vi ikke kan se

Hilma af Klint anså sig selv for et medie. Hun mente selv, at hun var i kontakt med en højere bevidsthedsform fra åndeverdenen, og hendes værker var en måde at formidle de beskeder, hun fik fra det hinsides. Hun søgte at “Skabe billeder, der synliggør sammenhænge hinsides det, vi kan se” (Müller-Westermann, s. 9). På den måde skilte hendes værker sig også ud i sin samtid. Hendes kunst tager udgangspunkt i noget åndeligt. Noget, vi ikke kan se eller røre. Noget, vi skal tro på. Og det var blevet tilsidesat i den stadigt mere materialistiske verden (hvilket vi kan kende fra i dag, hvor tro og spiritualitet ikke længere fylder i vores samfund). Derfor mente Hilma ikke, at verden på det tidspunkt var klar til hendes kunst. I hendes testamente gjorde hun det derfor klart, at hendes værker først måtte se dagens lys mindst 20 år efter hendes død. 

Nøglen til at forstå de gådefulde værker

Hilma af Klint malede altså for fremtiden, og hendes værker bliver ved med at fascinere os med sine gådefulde symboler. Nøglen til at forstå Hilmas værker er først og fremmest at gå ind i hendes særlige tankegang og den stærke forbindelse, hun havde med det hinsides. I hendes mange notesbøger gemmer der sig koder til at åbne op for værkerne. Mest af alt handler Hilmas kunst om modsætninger, der skal mødes for at opnå balance og evolution. I hendes værker er der en stræben efter at forene alt i en højere enhed. Det ses især i hendes brug af grøn, der ifølge hende selv, ikke blot sammensmelter gult og blåt, men også det maskuline og feminine, og det gode og det onde. 

Mødet med offentligheden

Hilma af Klint døde i 1944, men der skulle gå hele 42 år efter hendes død, før hendes banebrydende kunst så verdens lys. Det skete i 1986 på udstillingen The Spiritual in Art: Abstract Painting 1890-1985 på Los Angeles County Museum of Art (LACMA). Værkerne tog straks verden med storm, og siden da er hendes værker blot blevet endnu mere populære. De udstilles jævnligt på museer verden over, og Hilma af Klint plakater pryder billedvægge i mange kunstinteresserede og stilfulde hjem. Gad vide, om Hilma af Klint kunne forudsige det? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at fremtiden var og er klar til hendes kunst. 

Køb Hilma af Klint plakater hos Artvision

Hos Artvision er vi store fans af Hilma af Klints formfuldendte, farverige og spirituelle univers. Derfor har vi samlet et stort udvalg af Hilma af Klint plakater. Se alle vores Hilma af Klint plakater herunder.

Kildeangivelse:

Bak Jakobsen, Ole (2024): “Kunst og spiritualitet: Hilma af Klint”, Art Matter [Online], Available at: https://artmatter.dk/journal/kunst-og-spiritualitet-hilma-af-klint/ (Accessed 10-09-2024)

Hedin, Gry (2024): “Hilma af Klint”, Den Store Danske [Online], Available at: https://denstoredanske.lex.dk/Hilma_af_Klint (Accessed 06-09-2024).

Müller-Westermann, Iris (2014): “Billeder til fremtiden: Hilma af Klint – en abstrakt pioner i det skjulte”, Louisiana Revy, 54(2), pp: 12-45

The Hilma af Klint Foundation (no date): About Available from: https://hilmaafklint.se/about-hilma-af-klint/ (Accessed 06-09-2024)

Billedet i starten af artiklen er fra ca. 1885. Det er ‘public domain’ og derfor udenfor ophavsret.