Circus girl – Helene Schjerfbeck

Vælg blandt vores forskellige plakatstørrelser nedenfor.
Ramme kan tilkøbes.
Levering: 2-5 hverdageFri fragt over 399,-
  • Dansk webshop
    stiftet i Vallensbæk med lokal produktion i Taastrup
  • Trykt på 230g kvalitetspapir
    der fremhæver din plakats farver og form
  • Nem indramning
    vi rammer din plakat ind, når du tilkøber en ramme
  • Langtidsholdbare rammer i egetræ
    der beskytter dine plakater mange år frem

Beskrivelse

Kunstplakat af Helene Schjerfbecks værk “Circus Girl” malet i 1916. Den smukke Helene Schjerfbeck plakat vil med sin sarte, fine og nærmest poetiske farveskala passe ind i de fleste moderne hjem. Samtidig vil du aldrig blive træt af at gå på opdagelse i værket. Helene Schjerfbecks “Circus Girl” er et eksempel på, hvordan Schjerfbeck altid malede med det inderste af sin sjæl. Hendes billeder er tænksomme, inderlige og nærværende. Man kan mærke det menneske, der portrætteres. Og man kan mærke Helene Schjerfbeck.

Den kvindelige kunstner Helene Schjerfbeck blev født i Finland i 1862. I 1880 rejste hun til Paris og lod sig inspirere af det mere frisindende og fremsynende kunstnermiljø, der befandt sig her. Hun blev fascineret af impressionismen og inkorporerede dets virkemidler i flere af sine værker. I 1889 deltog hun i Verdensudstillingen i Paris, og hun har den store ære at vinde en bronzemedalje. I 1892 vender hun tilbage til Finland. Hun vender blikket ind og isolerer sig. Det er i denne periode, at hun for alvor finder sin helt egen malestil. Den dybt originale modernistiske malestil, som hun er så kendt for i dag. Hun lod sig inspirere af det japanske træsnit og ekspressionismens stærke farveskala – og hun kiggede indad i sine billeder. Hun malede det nære. Sig selv og det, der omgav hende. Hun undersøgte menneskets og tingenes indre i sine malerier.

Den smukke Helene Schjerfbeck plakat “Circus Girl” viser, hvordan kunstneren nød at blande forskellige kunstretninger. Schjerfbeck har i værket både gjort brug af impressionismens måde at udviske billedrummets illusion ved at lade hele områder af billedfladen stå tom. Billedet er ikke afgrænset af en fast ramme. Derudover ser vi hendes inspiration fra det japanske træsnits enkelthed og ekspressionismen stærke farver. Det er især cirkuspigens orangerøde læber, der tiltrækker sig opmærksomhed. Helene Schjerfbeck elskede at bruge en farveskala, der bestod af rødt, gyldent, sort og hvidt – og det ser vi i den grad afspejlet i plakaten “Circus Girl”.