Astrid Lindgren og Ilon Wikland

De fleste kender Astrid Lindgrens børnebøger som Brødrene Løvehjerte og Ronja Røverdatter. Men ikke mange kender navnet på den kvinde, der stod bag de ikoniske illustrationer af Lindgrens fortællinger. Ilon Wikland havde en svær start på livet, men mødet med Astrid Lindgren blev skelsættende for den unge Wikland, der har illustreret nogle af de mest kendte og elskede børnebøger.

Astrid Lindgren er en af Sveriges allerstørste forfattere. Hun kommer til verden d. 14. november 1907 og vokser op på en gård nær Vimmerby i Småland. Allerede fra barns ben går Astrid Lindgren imod kønsnormerne. Hun insisterer på at lege og klatre op i de højeste træer. Som 17-årig klipper hun sit hår kort, hvilket slet ikke passer ind i kvindeidealet i 1920ernes Sverige. Hun skiller sig ud, og folk kigger skævt til hende.

Ilon Wikland er i dag en af Sveriges bedst benyttede illustratorer og er kvinden bag nogle af de mest ikoniske børnebogsillustrationer – alligevel er hun ukendt for mange. Ilon bliver født i 1930 i byen Tartu i Estland. Hun tilbringer det meste af sin barndom med sine bedsteforældre, da hendes forældre – ifølge Ilon selv – ikke havde tid til hende. I 1938 bliver hendes forældre skilt, og 8-årige Ilon flytter hjem til sine bedsteforældre i byen Haapsalu. Det er her Ilon Wiklands interesse for at tegne begynder. Mange af motiverne i Astrid Lindgrens fortællinger om “Alle vi børn i Bulderby”, som Ilon senere skulle illustrere, er inspireret af Ilons idyllistiske barndomsby Haapsalu. 

Den ene må flygte, mens den anden opnår succes

I 1944 invaderer den russiske hær Estland som en del af afslutningen på Anden Verdenskrig. Som kun 14-årig må Ilon Wikland flygte alene på en båd mod Sverige. De sidste måneder i Estland sætter sig hårdt i Ilon. Hun mister sin elskede hund Tito og må forlade sin bedstemor og sit hjemland. 

Samme år som Ilon ankommer til Sverige, udgiver Astrid Lindgren sin første pigebog “Britt-Mari lättar sit hjärta”. Året efter udgiver hun “Pippi Långstrump”, og det bliver hendes helt store gennembrud. Pippi Langstrømpe er på det tidspunkt et nybrud i børnelitteraturen. Den handler om en stærk pige, der kan selv. Hun udfordrer de eksisterende konventioner og autoriteter – og insisterer på at gøre tingene på sin egen måde. Sådan en kvindekarakter havde man ikke set før i børnelitteraturen. Astrid Lindgrens succes i disse år beror sig især på bogens: “humoristiske påfund, dens appel til barnets almagtsfantasier og den særlige blanding af fantastik og virkelighed, der er blevet Astrid Lindgrens kendemærke.” (Schack, 2024). 

Sideløbende med sin forfattersucces, bliver Astrid Lindgren i 1946 børnebogsredaktør på forlaget Rabén og Sjögren, der også udgiver hendes børnebøger. Som redaktør bevæger Astrid sig ind i et meget mandsdomineret felt. Hun er dog meget bevidst om at navigere strategisk i sin nye rolle. I sine bøger tør hun at udfordre de eksisterende normer og kønsroller. Hendes fantastiske karakterer kommer i mange former, men alle har det til fælles, at de tør at sige fra over for den magt, uretfærdighed og dumhed, der findes i verden. Man ser det f.eks. i Ronja Røverdatter. Her rejser hovedkarakteren – en stærk pige som Pippi – væk fra sin røverhøvdingefar, for at understrege hvor forkert det er at røve et barn. 

Et vendepunkt for den unge Ilon Wikland

Mens Astrid Lindgrens karriere blomstrer, lever den unge Wikland et helt andet liv. Som kun 16-årig må hun klare sig selv, og livet som flygtning i 1940’erne er ikke nemt. Hun må tage flere jobs for at forsørge sig selv, men også for at forfølge sin drøm.
  Da Ilon først kommer til Sverige, bor hun nogle år hos sin tante – og det er hende, der for alvor får øjnene op for Ilons talent for at tegne. Tanten er kunstner, og hun sørger for at Ilon kommer ind på ‘Kumlien’s Book and Advertising school’. En skole, der bliver starten på et vendepunkt for den unge Ilons liv. I de næste år studerer hun på kunstskolen Konstfack og Signe Barth’s maleskole – og hun knokler selv for at kunne betale sin uddannelse. 

I de første år af sin karriere i 1950’erne skaber Ilon Wikland illustrationer for det svenske magasin VeckoRevyn og Hemmets Journal (svarende til den danske ‘Familiejournalen’). Du kan se et lille udpluk af hendes tidligere værker herunder. Disse har en meget anden stil, end de illustrationer, Ilon senere skulle tegne for Astrid Lindgren. Vi er især begejstret for hendes smukke, kærlige og meget naturtro tegning af de to katte.

Et skelsættende møde

I 1953 ændrer Ilon Wiklands liv sig for evigt. Som kun 23-årig bliver hun ansat som illustrator hos forlaget Rabén & Sjögren. Det er her, at Ilon for første gang møder Astrid Lindgren. Astrid har på det tidspunkt allerede udgivet flere bøger. Men hun bliver alligevel fascineret af den unge Ilons talent for at “tegne eventyr”(The Story of Ilon, 2023). Astrid har netop færdiggjort “Mio, min Mio” og beder derfor Ilon Wikland om at lave et bud på en illustration til bogen. Astrid er vild med resultatet, og det bliver starten på et langt og godt samarbejde. 

Et tæt samarbejde, der rækker udover Astrids fortællinger

Astrid Lindgren og Ilon Wikland arbejder tæt sammen i tilblivelsesfasen af hver enkelt børnebog. Så snart Ilon har færdiggjort en illustration, bliver den med det samme givet videre til Astrid Lindgren for godkendelse. De fleste gange tænker de to kreative hjerner ens, men der er enkelte gange, hvor Astrid og Ilon ikke har set de samme billeder for deres indre blik. Det gælder f.eks. den første illustration af Ronja Røverdatter. Her mener Astrid, at Ilons første version af Ronja ligner en Samer pige for meget og Ilon må ændre illustrationen.

Ilon har udtalt, at Astrid ord og fortællinger får hende til at danne indre billeder. Men hendes illustrationer er også meget inspireret af virkelige steder – som eksempelvis hendes barndomsby hjemme i Estland. Ilon rejser dog også meget rundt i verden for at finde den helt rigtige inspiration til Astrids fantastiske eventyr. F.eks. leder hun det halve af Schweiz igennem for at finde det rette fort til røverhøvdingen Mattis i Ronja Røverdatter. 

Astrid Lindgren og Ilon Wikland deler ikke kun interessen for bøgernes verden. De har også mange holdninger og værdier til fælles. Begge er fortalere for børns rettigheder. De mener, at børn skal have lov til at drømme og lege frit. Og det afspejler sig i deres børnebøger. Astrid Lindgren har selv udtalt, at hun skriver for “barnet inde i hende” (The Story of Ilon, 2023), og ligeledes tegner Ilon Wikland for sit indre barn. 

Astrid Lindgrens eftermæle og Ilon Wiklands videre rejse

Astrid Lindgren dør d. 28. januar 2002, men hendes eftermæle vil leve i mange år endnu. Hendes bidrag til børnelitteraturen er helt exceptionelt. Hun nåede at skrive hele 41 billedbøger og 34 kapitelbøger. Mange af dem er oversat til over 100 sprog, og der er solgt 165 millioner eksemplarer af hendes børnebogsklassikerne på verdensplan. Hun var humanist, kæmpede for børns rettigheder, for dyrerettigheder og større lighed. I sin kamp for en bedre verden, var hun ikke bange for at bryde med datidens normer og tage kontakt til ‘magtens mænd’. Hun har blandt andet skrevet breve til den svenske statsminister Olof Palme og den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov – og de har taget hendes ord alvorligt. 

Ilon Wikland er den, der har illustreret allerflest af Astrid Lindgrens bøger og hun har flere gange udtalt: “Mødet med Astrid Lindgren blev afgørende for mit liv” (oversat fra engelsk, The Story of Ilon, 2023). I 1990 stopper Ilon dog hos forlaget Rabén & Sjögren, for at fortælle sin egen historie. Hun rejser tilbage til sit gamle hjemland, Estland, og det bliver til en række billedbøger, der alle tager afsæt i hendes egen opvækst i Estland, mødet med krigen og flugten til Sverige. I 2004 donerer Ilon Wikland sine illustrationer til den estiske stat, og i 2006 åbner galleriet “Ilons Wonderland” ikke langt fra Ilons barndomshjem i Estland. Her kan både børn og voksne fordybe sig i Ilons fantastiske børnebogsillustrationer. Men det allervigtigste for Ilon er, at børnene her kan få lov til at lege, skabe og slippe deres kreativitet løs. 

Køb plakater af Ilon Wiklands illustrationer af Astrid Lindgrens børnebøger her

Find Ilons Wiklands smukke og eventyrlige illustrationer af Astrid Lindgrens fortællinger som plakater hos Artvision. Vi har både plakater fra Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og Lotte fra Ballademagergade. Se dem alle her:

Kildeangivelse:

© Design Ilon Wikland AB, 2023: The Story of Ilon. Available at: https://www.ilonwikland.com/en/the-story-of-ilon/ (Accessed: 03-12-2024)

© Design Ilon Wikland AB, 2023: The Work of Ilon.  Available at: https://www.ilonwikland.com/en/the-work-of-ilon/ (Accessed: 03-12-2024)

KØN – Gender Museum Denmark (2024): “#ingenlillelort – En udstilling om aktivisten Astrid Lindgren”  Available at: https://konmuseum.dk/udstilling/ingenlillelort-en-udstilling-om-aktivisten-astrid-lindgren/ (Accessed 03-12-2024).

Schack, May (2024): “Astrid Lindgren”, Den Store Danske [Online], Available at: https://lex.dk/Astrid_Lindgren (Accessed 03-12-2024).

SA Haapsalu ja Läänemaa Muuseumid © 2024: “Ilon’s Wonderland”. Available at: https://salm.ee/en/ilons-wonderland/ (Accessed 03-12-2024).

Billedet i toppen er omfattet af copyright © TT

Billederne i afsnittet ‘Et vendepunkt for den unge Ilon Wikland’ er også omfattet af copyright © Design Ilon Wikland AB