Beskrivelse
Denne smukke Berthe Morisot plakat er skabt ud fra kunstnerens værk “Young Woman with a Straw Hat”. Værket er oprindeligt malet i 1884. I billedet ser vi en kvinde malet af en kvinde i en tid, hvor kvindelige kunstnere havde svært ved at blive anerkendt for deres kunstneriske talent. Alligevel formåede Berthe Morisot at udleve sin kunstneriske drøm – trods alle odds. Og hun spillede en central rolle for den franske impressionisme.
Værket “Young Woman with a Straw Hat” afspejler også impressionsimens legende og levende penselstrøg. I impressionismen forsøgte man at indfange øjeblikket i kunsten, så det fremstod så tæt på virkeligheden som muligt. Man eksperimenterede blandt andet med lys og farver, således at man kom så tæt på naturens mangfoldighed af farver, lys og liv.
Om denne Berthe Morisot plakat
Artvisions egen Louise Holse har designet denne plakat. Billedet af maleriet “Young Woman with a Straw Hat” er sat ind i en ramme med en tekst, som vi selv har valgt.
Plakaten fås i størrelserne: A1, A2, A3, A4 og A5. Du kan også få din plakat indrammet hos os. I den forbindelse, kan vælge mellem vores 12 forskellige farver af rammer. Alt du skal gøre er blot at tilføje en ramme i din ønskede farve til dit plakatkøb, så indrammer vi din plakat for dig.