Mors Dag Plakater

Find inspiration til en personlig Mors Dag gave

En Mors Dag plakat er en både smuk og personlig gave. Den viser din mor, hvor meget du holder af hende. Og når din mor efterfølgende hænger plakaten op, vil hun hver gang hun kigger på den blive mindet om den kærlighed, I har til hinanden. Du kan f.eks. glæde din mor med en Mors Dag plakat med et smukt citat og lade ordene tale for sig selv. Du kan også vælge en plakat, der mere visuelt viser det særlige bånd, I har. Båndet mellem mor og barn er noget helt specielt, og det viser Bea Muller og Iga Kosicka bl.a. med deres smukke Mors Dag plakater. Hvis du ønsker en lidt anderledes Mors Dag gave, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i din mors interesser? Hvis hun elsker at læse, så glæd hende med en fin bogplakat. Hvis hun går særligt meget op i blomster, så kunne en blomsterplakat være en smuk gave. Gå på opdagelse blandt vores Mors Dag plakater og bliv klar til d. 11. maj.

Mors Dag plakater med citater

Mors Dag plakater, der viser kærligheden mellem mor og barn

Gaveidéer til den mor, der elsker blomster

Gaveidéer til den mor, der kan lide at læse

Vidste du, at det var en kvinde, der opfandt Mors Dag?

Det var den amerikanske forfatter og kvindesagsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910), der i 1872 oprindeligt udtænkte idéen om en Mors Dag. Anna Maria Jarvis (1864-1948) førte traditionen videre og udbredte kendskabet til Mors Dag. Hun bar bl.a. hvide liljer i knaphullet på sit tøj. Det gjorde hun først for at ære sin egen mor, Anna Marie Reeves Jarvis, der havde gjort en stor forskel for at mindske børnedødeligheden. Som traditionen udviklede sig, handlede det for Anna Maria Jarvis også om at bruge dagen til mere generelt at ære det store stykke arbejde, som mange mødre udførte på det tidspunkt. Hun fik også indført, at Mors Dag skulle markeres anden søndag i maj.

Det var dog først i 1914, at præsident Woodrow Wilson valgte omdanne “Mothers Day” til national helligdag. Helligdagen blev indført med det smukke formål at indsamle penge til de fattige og enlige mødre, der havde så hårdt brug for det. Pengene kom fra overskuddet af de blomster, der blev solgt på dagen. Sidenhen har dagen dog udviklet sig i en mere kommercialiseret retning.

Mors Dag kom til Danmark i 1929, og vi har fejret den lige siden. I dag gives der stadig blomster og andre Mors Dag gaver, for at hylde vores mødre, og det store arbejde de gør. Mors Dag er en smuk tradition skabt af en kvinde for at hylde andre kvinder, og det vigtige, men usynlige arbejde, de udførte. Ønsker du at glæde din mor med en særlig personlig gave på Mors Dag, så kunne en smuk og mindeværdig Mors Dag plakat være et godt bud.